En del af dagtilbuddet ØST
Kastanjehaven - fokus på LEG, RELATIONER og INKLUSION
Læs mere om vores forskellige muligheder
I Kastanjehaven vægter vi det forpligtende fællesskab, demokratiske processer, nærvær, omsorg, leg og relationer højt, da vi mener, at det er grundstenene for et barns udvikling og trivsel. Vi ser mangfoldighed som en styrke, vi er rummelige og gode til at respektere forskelligheder.
Naturen
I Kastanjehaven er naturen et af vores vigtigste læringsrum. Vi bruger dagligt vores store legeplads, hvor der er plads til både vilde lege og mulighed for stille fordybelse i de dertil indrettede kroge. Endvidere har vi egen skov og bruger naturligvis også den dejlige varierede natur i nærmiljøet. Pædagogerne understøtter barnets leg ved at være nærværende og gå foran, ved siden af og bagved lige præcis der, hvor det er nødvendig for barnets videre udvikling gennem legen.
Hverdagen
Vi har tre årgangsgrupper, med rig mulighed for at lege på tværs af både grupper og rum i huset. hver dag samles vi i vores årgangsgrupper og har læringsgrupper med de primære pædagoger, som er tilknyttet.
vi bruger både inde- og uderummet dagligt til udviklende lege, som kan være stille og rolige, eller vilde og fysisk udfordrende.
Udvikling
Vi vægter vores faglighed meget højt. Vi reflekterer sammen over egen og fælles faglighed og lader os inspirere og forstyrre af hinanden.